Seniorklubben - Ofir

Broderloge nr. 18 Absalon

Seniorklubben - Ofir.

 

Den 5 april 2002 stiftede 18 brødre fra logerne nr. 18 Absalon og nr. 74 Niels Ebbesen seniorklubben Ofir, som har til huse i lokalerne af samme navn, i kælderetagen i ordensbygningen. "OFIR" er navngivet efter "Odd Fellow i Randers".

Følgende arbejdsvilkår er fastlagt for mødernes afvikling:

Der er ikke tale om en forening i egentlig forstand, men derimod en seniorklub for Odd Fellow brødre i Randers.

Der vælges ingen formand eller bestyrelse, men der udpeges en ”Ordfører” som leder klubben og møderne, en ”Skriver”, en ”Køkkenchef ’ en ”Kældermester” og en ”Mundskænk” .

Der afholdes møder hver anden og fjerde torsdag i månederne fra september til og med april - og i maj afsluttes med en sommerudflugt.

Mødetid: 10.30 - 11.00. Kl. 11.00 eventuel mad bestilling. Kl. ca. 12.00 frokost, og derefter hyggeligt samvær til kl. 15.00

Der betales ikke kontingent, men ved indmeldelse og hvert år til medlemmets fødselsdag gives Seniorklubben enten 100 kr, 1 fl. snaps eller 1 kasse øl.

Der er til almindelige møder ingen tilmelding, afbud eller mødepligt. Eventuelle spørgsmål og emner, der vedrører logerne bør ikke drøftes til møderne.

Formålet med ”Seniorklubbens” virke er at dyrke broderligt og hyggeligt samvær under afslappede og rimeligt uformelle former.

 

Følgende er valgt som Seniorklubbens embedsmænd:

Ordførende: Rasmus Thorsen

 

Skriver: Mogens Zall

 

Kældermester: René Kjelde

 

Køkkenchef: Mads Jørgen Knudsen

 

Mundskænk: Ejner Kristensen

 

Substitut for ordførende: Vagn Jensen

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved